Sunday, June 21, 2009

Afskaf Fair Play koefficienter

Randers har kvalificeret sig til Europa League (der afløser UEFA cuppen) gennem fair play systemet og tillykke til dem med det. For Danmarks jagt på en ekstra Champions League plads er nyheden dog knapt så god.

Danmark ligger i øjeblikket lige efter Schweiz i kampen om den "forjættede" 15. plads, der giver mulighed for at et ekstra hold kan kvalificere sig til CL. Sådan havde det imidlertid ikke været, hvis FC Nordsjælland ikke havde været med i UEFA cuppen i sidste sæson som følge af deres Fair Play plads i denne turnering. Dette sker som følge af at, det antal point et hold tjener til sit lands koefficient divideres med antallet af deltagene hold. Dermed blev f.eks. AaB's 3 point for at kvalificere sig til Champions League divideret med 5 istedetfor 4. Med de point især AaB og FCK samlede sammen i sidste sæson havde Danmark haft en ekstra plads i CL kvalifikationen fra næste sæson af, men sådan skulle det desværre ikke være.

Derfor er jeg med den nuværende struktur fortaler for, at Fair Play pladserne (der er i alt 3) til Europa League afskaffes. Imidlertid mener jeg der er en anden løsning, som de høje herrer i UEFA kunne overveje, der gør et Fair Play pladsen bliver en gevinst både for det enkelte land, og ikke kun for det enkelte hold som det er nu.

Man kunne simpelthen gøre det, at det første hold fra et hold med en Fair Play deltager der ryger ud, ikke bidrager med point til koefficient regnskabet, så der dermed stadig divideres med f.eks. 4 og ikke 5. En simpel løsning, der vil øge værdien af en Fair Play plads betragteligt.

Sker det? Jeg tvivler.

No comments:

Post a Comment