Skabes et menneskeligt A- og B hold?

Pre: Jeg vil anbefale at downloade den vedlagte PDF version, da der mangler en essentiel graf i understående. Klik for at downloade PDF

Af Steffen Risager

Da jeg for nylig var til middag i godt selskab, kom jeg til kort at snakke om en interessant teori med bl.a. Lillach og Lasse. Det vi snakkede om, var teorien om, at mennesker om X år, vil være opdelt i et A og et B hold. De høje intelligente mennesker med relativt solbrun hud, udgør A holdet, mens de lave mindre intelligente personer med bleg, uren hed vil udgøre B holdet. Ud fra et rent formerings synspunkt synes denne teori at være ganske plausibel. Vi lever ikke længere i små samfund, hvor man kunne ”blive nødt til at vælge en mage” fra en lille gruppe af personer. I stedet lever vi i et samfund, hvor de unge intelligente mennesker centreres omkring de større byer med deres muligheder for videre uddannelse, mens yderområderne i højere grad bebos af folk med kortere uddannelse. For Danmark ses dette billede tydeligt, når man kigger på et kort over regionernes uddannelsesniveau. Dermed er det ud fra et rent og skært sandsynlighedsscenarie, også mere sandsynligt at finde en person med henholdsvis høj og lav intelligens ud fra det faktum, at der i ens område er ”ligesindede”.

Det er så den del af teorien, der hører til intelligens ledet hos mennesker. ”The missing link” har været, hvorvidt der er positiv eller negativ korrelation mellem uddannelse og højde hos mennesker. Dette missing link er takket være en ny videnskabelig artikel nu blevet til et link. Al data, der bliver citeret nedenunder er fra, NBER Working Paper 15090 af Angus S. Deaton & Raksha Arora med titlen ”Life at the Top: The benefits of height”. Undersøgelsen er for US data, men jeg finder det plausibelt at resultaterne passer på danske forhold.

Det ses tydeligt ud fra denne undersøgelse, at jo højere man er, jo højere en uddannelse får man. Dermed ses det, at teorien bliver gjort mere plausibel.

Grundene til, at folk med højere uddannelse også er fysisk højere skal findes i barndommen. Genetisk har man et potentiale for at nå en vis højde ved fødslen. Imidlertid kan dårlig ernæring og børnesygdomme hindre denne vækst og dermed kan man som voksen ikke nå ens genetisk bestemte potentielle højde. Hvis alt går vel, vil børn fra høje forældre dermed være højere og omvendt. Hvis man oplever nogle af de ting, der forhindrer vækst er der også bevis for, at man heller ikke vil nå sit intellektuelt potentielle niveau. Dette fører så til lavere uddannelse og lavere livstidsindkomst. Effekterne af det er, at man får dårligere livskvalitet og man opfatter sit liv som værende utilfredsstillende.

Får vi et samfundsmæssigt A- og B hold? Empirien siger ja.

Jeg vil senere kigge på, hvorfor det alligevel ikke bliver sådan, men da der kun er empiri her, vil jeg overlade det til en anden gang.