Wednesday, August 19, 2009

Om sanges holdbarhed

1. januar i år lavede jeg en liste over "top-50 musiknumre jeg lærte at kende i det forgangne år". Det vil sige, at det ikke blot var sange fra 2008, men også sange jeg først var blevet opmærksom på nu.

Jeg lavede listen af flere grunde. Dels skal man jo have tiden til at gå med et eller andet 1. januar, dels er det rart at kunne gå tilbage og se, hvordan man så tingene dengang og hvordan, de kan ændre sig.

Med det sagt kom jeg til at tænke på den liste jeg lavede, og vil derfor finde den frem igen. Mit syn på de sange har selvfølgelig ændret sig i de 8½ måned, der er gået, og det kunne være interessant at se, hvor meget man hører de pågældende sange nu.

Top 10 på listen er:
  1. Young Jeezy feat Kanye West – Put on
  2. Usher – Yeah
  3. Joell Ortiz feat Jadakiss & Saigon – Hip Hop
  4. TI – Whatever you like
  5. DJ Schmolli – Mash me Amadeus
  6. P Diddy feat R Kelly – Satisfy you
  7. Kate Perry – I kissed a girl
  8. Warren G feat Nate Dogg – Regulate
  9. The Storm – Drops in the ocean
  10. Nik & Jay – Pop pop
Top-5 holder stadig 100%. Som jeg husker det, da jeg lavede listen var jeg heller ikke det store i tvivl om, at det netop var de 5 sange, der skulle på toppen. Jeg får ofte revivals med alle 5 sange, hvor jeg genopdager, hvor geniale de er. Der går ikke mange dage imellem jeg hører nogen af numrene, men engang imellem hører man dem lige flere gange i træk, fordi de simpelthen er så nice. F.eks. fik jeg lige hørt Kanye's uovertrufne vers i Put On et par gange på Youtube. Den har en lidt anden klang i musikvideoen på Youtube, og når man har hørt en sang, så mange gange som jeg har hørt den, er små nuancer stadig som at opleve noget helt nyt.

6-10 sangede er derimod noget mere skrøbelige. Den sidste af dem som jeg har hørt er nok Regulate, der jo også må siges at have en noget større plads i musikhistorien end nogen af de andre sange. De andre hører jeg sjældent. Satisfy You er lavet på I got 5 on it, og der foretrækker jeg sidstnævnte, hvis jeg skal høre beatet. I kissed a girl og Drops in the Ocean hører jeg bare ikke. Endelig hørerjeg selvfølgelig Pop Pop, men mest til fester.

Med andre ord fortæller dette en historie om, at ægte kvalitet ikke fornægter sig, hvorimod det lige under toppen hurtigt går i glemmebogen.

Andre eksempler:
  • Usain Bolt vandt OL guld i 100 meter for et år siden. Det ved alle. Men hvem blev 2'er? Jeg kan ikke huske det.
  • Barca vandt Champions League finalen og holdet sidste sæson er blevet hyldet som et af de bedste nogensinde, hvilket det altid vil blive. Men allerede nu glemmer man, at vi kun var et overtidsmål af Iniesta på Stamford Bridge fra, at det ikke skete.

No comments:

Post a Comment