"Hvad går du egentlig og laver, Steffen?"

Jeg rendte forleden ind i en gammel veninde og efter lidt snak spurgte hun, hvad jeg gik og lavede. i og med, at hun godt kendte til basics i form af at studere økonomi osv. havde jeg faktisk svært ved at svare på det spørgsmål - for hvad går jeg egentlig og laver?

Og det er egentlig lidt mærkeligt at jeg har det sådan, når man kigger på omstændighederne. Tilbage i efteråret havde jeg kun et fag i skolen jeg kunne li og det stoppede jeg med at have allerede til efterårsferien. Derudover fulgte jeg så to fag, som jeg ikke fandt den store inspiration i og jeg fulgte heller ikke for godt med i dem. Nu har jeg to fag, jeg synes er super interessante som jeg er 100% med i. Det sidste halter en smule, men er bedre med der, end jeg var i de andre på sidste semester. Så skolen er helt klart i plus lige nu, og jeg er igen entusiastisk omkring min uddannelse.

Så har jeg som tidligere beskrevet gang i et betting projekt. Det kører også supergodt og jeg er i skrivende stund oppe med ca. 5.000 kroner her i marts - hvilket faktisk er 500 kroner under det forventede afkast, men det går nok :) Generelt er det noget et projekt jeg er meget glad for, og som jeg virkelig tror på i fremtiden. Da Superligaen er gået igang igen er jeg også begyndt at lave analyser på disse kampe - i aften har jeg f.eks. penge på at Nordsjælland ikke scorer i aften. Ligesom ved den danske liga føler jeg også at jeg har superior information vedrørende visse kampe i den spanske liga kontra bookmakerne. Så finansielt / projektmæssigt går det også ganske glimrende.

Det er ved at blive forår. Det er også et klart plus.

Det der er sket er nok, at jeg er løbet ind i den klassiske post-breakup problemstilling. Det er næsten præcis en måned siden jeg slog op med min daværende kæreste. De første 10 dage var superhårde, de næste 20 gik tingene bedre og jeg var ovenpå igen og nu føler jeg så lidt et tomrum igen - jeg savner og leder ikke efter en ny kæreste lige nu... der er bare opstået et tomrum nu her - i øvrigt noget jeg hele tiden har tænkt godt kunne komme.

Så er der sådan set to muligheder. Man kan ta nej-hatten på og surmule eller man kan tage en gryde på hovedet og gøre noget pro-aktivt for at komme ud af denne tilstand. Jeg gør det sidste. Indtil videre kommer det nok til at bestå af, at høre nogle store taler, f.eks. Reagan's "Tear down this wall" og mange andre. De har før inspireret mig og jeg satser og regner med de kan gøre det igen. Ellers bliver det noget med lige at komme hjem og få hilst på gamle venner og gøre noget så simpelt som at ta' med dem til fodboldtræning.

Med andre ord: Watch out world!

Til det spørgsmål hun gav mig svarede jeg i øvrigt: "Jeg lever livet". Det var ikke med bling-bling attituden det blev sagt. Det var med den attitude, at livet gir nogle slag en gang imellem og dem bliver man kun stærkere af, hvis man er villig til at lære af dem - det er jeg.